Frankrig og Italien, Nice til Civitavecchia

7 nætters krydstogt i Middelhavet med SeaDream 2. Start fra Nice den 12. maj 2018.

Oplev undervejs Villefranche-sur-Mer, St. Tropez, Cannes, Portofino, Portoferraio og Porto Ercole inden krydstogtet slutter i Roms havneby Civitavecchia den 19. maj 2018.

Yacht Club Deck 4 med vindue, 18 m2 v/2 personer fra kr. 37.480 pr. person

Indrettet med marmorbadeværelse og multi-jet bruser. Stue med sofa, skrivebord og masser af skabsplads.

  • Køleskab med øl, sodavand, vand
  • Bvlgari® toiletartikler
  • Luksus badekåber & slippers

Flyrejse og eventuelt landophold før og efter krydstogtet tilkommer og kan laves helt efter dine ønsker.

Inkluderet på dette krydstogt: 

  • Alle måltider og drikkevarer
  • Brug af mountainbikes i land
  • Jetski og andet vandsportslegetøj (vejrafhængigt)
  • 24-timers "Small Bites" roomservice menu
  • Drikkepenge

Lørdag den 12. maj - Lørdag den 19. maj 2018

Dag Destination Dato
1 Nice, Frankrig Lør den 12. maj
2 Villefranche-sur-Mer, Frankrig Søn den 13. maj
3 St. Tropez, Frankrig Man den 14. maj
4 Cannes, Frankrig Tir den 15. maj
5 Portofino, Italien Ons den 16. maj
6 Portoferraio, Italien Tor den 17. maj
7 Porto Ercole, Italien Fre den 18. maj
8 Civitavecchia (Rom), Italien Lør den 19. maj
SeaDream 2

Som at sejle med en privat yacht. At tage på krydstogt med SeaDream er en langt mere personlig og intim oplevelse, end du måske ville forvente. Straks du går ombord, har du følelsen af at stævne ud på en privat yacht med alle tænkelige bekvemmeligheder … og kun 56 kahytter!

Nu begynder eventyret. Det elegante skib er snart på vej mod små, ukendte strande i Caribien eller pittoreske kystbyer og sandbanker i Middelhavet. Vi er milevidt fra mainstream og masseturisme.

De 95 besætningsmedlemmer står diskret til din rådighed.  De retter an på dækket, hvis du foretrækker at spise ude – morgen, middag, aften - eller at sove under åben himmel.

Maden er et kapitel for sig, ofte tilberedt af lokale råvarer, så det er så frisk og lækkert som muligt. Men der bliver naturligvis også tid til at åbne en dåse kaviar, mens champagnepropperne springer.

Dagene flyver afsted. Der er alt udstyr inden for wellness og fitness ombord og veluddannede folk til at vejlede og behandle. Og når skibet ligger for anker ved en caribisk palmestrand, kan du bare springe direkte i det azurblå vand og svømme en tur. Med mindre du vælger at låne snorkeludstyr, kajak, bananbåd eller jetski.

Eller vil du hellere snuppe en tur på mountainbike på landjorden? Måske for at få appetit til den ugentlige Beach Barbecue, hvor der diskes op med alskens lækkerier ved veldækkede borde i det lune sand.

Aftenerne forløber på hyggeligste vis med en god bog i biblioteket, en film på det store lærred, en svingom – eller en tur i land, hvis der en særligt sjov bar eller et casino inden for rækkevidde.
Og så slutter dagen med, at du slentrer tilbage i kahytten. Med stue, marmorbadeværelse med Bvlgari® toiletartikler, kølige drinks i køleskabet osv. Nu er det tid til at smide tøjet, som ganske vist er helt afslappet, men dog ikke lige så behageligt som luksusbadekåben og de slippers, der er parat til dig.

Undskyld, er du vågen, eller er det ’bare’ en dejlig drøm? En SeaDream…

SeaDream II dæksplan

Livsnydere kan starte her,
Kontakt Jesper

Ring 39 618 618 – eller skriv, så vender vi hurtigt tilbage.