Omans Juveler

På rejsen "Omans Juveler" kan I forvente kridhvide sandstrande, menneskeforladte ørkener og et fantastisk bjerglandskab. Oman kombinerer alt, hvad den eventyrlystne rejsende kan ønske sig. Landet byder på nærmest utænkeligt smukke landskaber, og denne rejse fremhæver Omans skønne naturoplevelser og kultur – kombineret med luksus på højt niveau. Landets mangfoldighed og dens dybt rodfæstede kulturarv gør rejsen uforglemmelig. I ankommer først til Alila Jabal Akhdar for derefter at tage til famøse The Chedi Muscat.

I starter rejsen med et 3-nætters ophold på Alila Jabal Akhdar. Hotellet har en øko-venlig filosofi, og dets design respekterer miljøet og passer harmonisk ind i omgivelserne. Alle suiter afspejler Omansk historie og regionens naturlige skønhed indrettet med et moderne twist.

Dernæst tilbringer I 5 nætter på et af Mellemøstens mest berømte hoteller. The Chedi Muscat har nemlig været kåret til verdens bedste hotel et utal af gange – og det er ikke uden grund. Dette strandresort tryllebinder kræsne rejsende med sine faciliteter, restauranter samt en overflod af spændende aktiviteter. Dette forkælende paradis ligger godt skjult og direkte ud til havet med uanede mængder solskin om dagen samt en uforglemmelig stjernehimmel om natten. På udflugten "Muscat by Night" vil I opleve Muscat efter mørkets frembrud og for alvor få et magisk indtryk af byens markeder og paladser.

Udflugterne ”Wahiba Sands” og ”Nizwa and Forts” er inkluderet. På førstnævnte kan I læne jer tilbage, slappe af og nyde ørkenens stilhed. Oplev en beduinfamilies gæstfrihed alt imens de forbereder en helt speciel frokost eksklusivt for jer. Sidstnævnte udflugt foregår i Nizwa - Omans kulturelle hovedstad – hvor I besøger den traditionelle souk, kendt for dens fantastiske sølvtøj og pottemageri. Når I er i Nizwa må I ikke gå glip af byens Fort eller det nærliggende UNESCO-fort Bahla. Rundt om Nizwa, er der gode muligheder for at besøge oldtids monumenter.

Prisen inkluderer:

  • Flyrejse med Qatar Airways fra København til Muscat t/r på økonomiklasse
  • 3 nætters ophold på Alila Jabal Akhdar i en Mountain View Suite inkl. halvpension
  • 5 nætters ophold på The Chedi Muscat i et Serai værelse (gratis opgradering til Chedi Deluxe værelse) inkl. halvpension
  • Alle transfers imellem lufthavn og hotellerne
  • Privat halvdagsudflugt ”Muscat by Night”
  • Privat heldagsudflugt ”Nizwa and Forts”
  • Privat heldagsudflugt til Wahiba Sands ørkenen
  • Bidrag til rejsegarantifonden

 

Frapris pr. person DKK 23.395,-

Prisen gælder ved bestilling senest 90 dage inden afrejse og er baseret på laveste flypris i rejseperioden 21. april – 20. maj 20. Rejsen kan naturligvis forlænges og vi udarbejder meget gerne individuelle forslag.

Ring 39 618 618 – eller skriv, så vender vi hurtigt tilbage.