Service med et smil, fantastisk mad og gode stunder

Lige fra ankomsten til hotellet, der ligger på en lille afsondres vej, bliver du budt velkommen af hotellets facade med de skønneste blomster og grønne træer. Når man træder ind i selve lobbyen, finder man hurtigt ud af hvorfor hotellet hedder som det gør; det hvælvede loft er en ren eye-catcher, der kan bringe ens tanker tilbage til romertidens højloftede bygninger – og disse kupler går igen flere steder på hotellet.

Jeg var imponeret over hvordan hotellet har formået at fusionere en rå, rustik stil, med nordisk inspirerede designermøbler – æstetikken er i top her. Indtjekningen kunne ikke gå mere smertefrit – her bliver man budt velkommen med de varmeste smil, hvorefter man bliver ført direkte til sit værelse. Den sædvanlige ID og betalingskort procedure bliver skippet – det kan vente.

Værelserne var smukt indrettede og ryddelige – nogle værelseskategorier var dog bedre end andre (indretnings- og beliggenhedsmæssigt). Servicen på hotellet var også helt i orden; diskret, smilende og afslappet.

Hotellets køkken var bemærkelsesværdigt godt. Jeg møder ofte personer der har opfattelsen af, at man skal kigge langt efter et ordentligt måltid på Kreta – noget jeg er dybt uenig i. Og Domes Noruz er et godt bevis på min påstand. Her oplever man gastronomi der kan imponere. Lige fra den overdådige morgenmadsbuffet, der var en symfoni af farverige friske frugter, økologiske yoghurter og en omelet bar, hvor kokken vidste hvad han lavede, til de skønneste blækspruttearme, grillet til perfektion. Her er noget for enhver smag.

Hotellets to barer forstå også hvad det vil sige, at mixe en ordentlig cocktail. Domez Noruz, er i min optik, et absolut must at besøge – og så ligger det på en af jordens skønneste øer, whats not to like?

Jeg var afsted i maj 2018, og I er meget hvelkomne til at ringe på mit direkte nummer
39 75 02 57, hvis I ønsker at høre mere. 
For priser og mere om hotellet - klik her

Ring 39 618 618 – eller skriv, så vender vi hurtigt tilbage.