Wildlife - Luksusrejse med Rovos Rail og Victoria Falls

Oplev Rovos Rail, der af de fleste anses som verdens mest luksuriøse tog, til en pris der aldrig er set før. Nyd tilmed den smukkeste del af ruten Rovos Rail kan tilbyde, hvor man forbinder Sydafrikas regeringsby Pretoria med verdens største vandfald Victoria Falls, der med en bredde på over 1.700 meter og mere end 100 meter i dybden, overgår klodens andre imponerende vandfald.

Der er safari i Zimbabwes berømte Hwange National Park med i programmet, samt luksussejltur på Zambezi River, Afrikas fjerde største flod, vandretur ved vandfaldet samt privat transfers til og fra legendariske Victoria Falls Hotel, hvor der er tre stemningsfulde nætter.

Rejsen kan naturligvis kombineres med flere oplevelser, f.eks. smukke Cape Town, safari i Botswana eller ophold på Mauritius.

Dag 1: Danmark - Sydafrika
Der flyves fra København mod Johannesburg i Sydafrika med flyskift under rejsen.

Dag 2: Ankomst Sydafrika
Ankomst til Johannesburg. Herfra kørsel på ca. 45 min til Pretoria for overnatning på et godt hotel. Opholdet er med morgenmad. Ved tidlig ankomst er der mulighed for udflugter i den smukke by.

Dag 3: Pretoria – Rovos Rail
Der køres fra hotellet til Rovos Rails egen station i Pretoria, hvor der er afgang mod Victoria Falls kl. 09:30. Turen er på fire dage, hvor denne dag går mod nord gennem Warmbaths og Nylstroom for at nå frem til grænsen mellem Sydafrika og Zimbabwe, hvor grænseformaliteterne skal klares. Under turen er der frokost omkring kl. 13:00 og middag kl. 19:30. Overnatning foregår på toget i de større og en del bedre DeLuxe Suiter. https://www.rovos.com/

Dag 4: Rovos Rail
Turen fortsætter gennem Zimbabwe, hvor bl.a. den vigtige industriby Bulawayo passeres. Der er måltider samt the under dagens kørsel mod Mpopoma, en forstad til Bulawayo.

Dag 5: Rovos Rail – safari i Hwange
Dagen byder på en af verdens længste lige togstrækninger. Godt 114 km direkte bl.a. langs landets berømte Hwange National Park, hvor I omkring kl. 15:oo har safari med base fra den dejlige The Hide Camp. På denne årstid byder parken ikke mindst på fremragende muligheder for at opleve elefanter, bøfler og rovdyr. Herefter returnerer man til toget for middag og overnatning.

Dag 6: Ankomst Victoria Falls
Der er morgenmad omkring kl. 07:00, hvorefter I ankommer til Victoria Falls. I bliver kørt til det imponerende og historiske Victoria Falls Hotel for tre nætter med morgenmad. Om aftenen er der middag på Boma Victoria Falls, hvor en varieret fire retters menu venter.

Dag 7: Victoria Falls
Dagens helt store oplevelse er den smukke vandretur langs en del af vandfaldet, der afsluttes ved en herlig frokost på The Lookout Cafe. Herefter vender man tilbage til hotellet for middag og overnatning.

Dag 8: Victoria Falls
Dagen bruges til afslapningen, indtil I sidst på eftermiddagen deltager i en yderst stemningsfuld luksusbetonet sejltur på Zambezi floden mens solen går ned. På turen kan man ofte se elefanter der kommer ned til floden for at drikke.

Dag 9: Victoria Falls – hjemrejse (eller forlænget ophold)
Kørsel til lufthavnen for flyet mod Johannesburg og derfra mod Europa.

Dag 10: Ankomst Danmark
Efter flyskift under rejsen mod Danmark er der ankomst til Danmark denne dag.

Pris pr. person er fra kr. 29.900,-
Dette tilbud er kun gældende på udvalgte afgange fra 1. oktober til 31. december 2019. Priserne er baseret på gode flyforbindelser og priser pr. 11. april 2019

Prisen dækker:

  • Fly til Johannesburg og retur fra Victoria Falls
  • Privat kørsel fra Johannesburg til Pretoria
  • En nat i Pretoria på 4-5* hotel med morgenmad
  • Rovos Rail fra Pretoria til Victoria Falls i DeLuxe Suite
  • Tre nætter på legandariske Victoria Falls Hotel
  • Alle måltider og drikkevarer på Rovos Rail
  • Safari i Hwange under turen med Rovos Rail
  • Morgenmad i Victoria Falls
  • Nævnte udflugter og ekstra måltider i Victoria Falls
  • Transport til og fra Victoria Falls Hotel

Prisen dækker ikke:

  • Ophold før eller efter dette program
  • Private udflugter og ikke nævnte måltider og drikkevarer
  • Forsikringer, vaccinationer og drikkepenge

Bemærk:

  • Denne rejse gennemføres på visse datoer i modsat rækkefølge.
  • Det er muligt at udvide rejsen med safari i Sydafrika, Botswana og Zimbabwe
  • Det er også muligt at kombinere med ophold i Cape Town og på Mauritius

Ring 39 618 618 – eller skriv, så vender vi hurtigt tilbage.