Wildlife - Serenas Big Five i Kenya

Peacock Travel byder jer velkommen til en pragtfuld og yderst varieret Kenya safari, hvor Serena Lodges, en af Afrikas bedste hotel og safarilodge kæder, byder jer velkommen til indkvartering på højt niveau.

Uforglemmelig naturoplevelse i Kenya

Kenya er altid god for de store naturoplevelser, hvor du på denne safari får oplevet tre vidt forskellige områder og bor på tre unikke lodges og camps. Transporten sker i komfortable 4-hjulstrukne safaribiler, hvor taget kan løftes op og vinduerne trækkes til side. Der er naturligvis garanti for vinduesplads til alle på turen, og ved safariens afslutning kan I vælge at flyve tilbage til Nairobi, eller flyve direkte til det varme Indiske Ocean.

Opholdet i Kenya starter med to komfortable overnatninger i det private Ol Pejeta Conservancy, der ligger tæt ved ækvator. Herfra fortsættes der Serenas 5-sjernede luksuscamp ved Lake Elementaita, før safarien slutter med tre nætter på den berømte Mara Serena lodge.

Oplev den smukke natur og dyreliv med en safari

Oplevelserne vil være yderst varierede, hvor der vil være særdeles gode muligheder for at opleve, The Big Five og mange af de andre kendte arter som Afrika er hjem for.

Rejsen kan naturligvis tilpasses jeres ønsker, med flere eller færre nætter eller helt andre indkvarteringssteder. De her beskrevne safarilodges og camps er alle af høj 4-5* karat.

Højdepunkter

  • Tre meget forskellige safariområder
  • Privatsafari i stærke 4-hulstrukne biler
  • Dejlig indkvartering med den optimale placering i de respektive områder
  • Mulighed for vandresafari, natsafari, besøg til chimpanse reservat m.m.
  • Mulighed for ballonsafari, forlængelse til Det Indiske Ocean eller mere safari.

Afrejseperioder og priseksempel (rejsen tilbydes året rundt dog med forbehold for at prisen kan variere):

1. november til 15. december 2019:

Fra Kr. 18.900 pr. voksen ved 6 deltagere, i delte dobbeltværelser/telte
Fra Kr. 19.900 pr. voksen ved 4 deltagere, i delte dobbeltværelser/telte
Fra Kr. 21.500 pr. voksen ved 2 deltagere, i delt dobbeltværelse/telt

Rejseplan for Kenya safarien:

Tryk her for printervenlig PDF-version med 2019 priser

Dag 1.           Afrejse Danmark mod Kenya
Der flyves fra København om eftermiddagen mod Nairobi. Der er flyskift under rejsen.

Dag 2.           Nairobi – Ol Pejeta Conservancy og Sweetwaters
Ankomst til Nairobi om morgenen, hvor I mødes af jeres chauffør, der de kommende dage vil fungere som både jeres chauffør og guide. I kører fra lufthavnen til vores lokale samarbejdspartners loungen, for lidt informationer, måske et bad og omklædning, før kursen sættes mod nord til det tørre og pragtfulde private safarireservat Ol Pejeta Concervancy.

Kørslen forventes at tage godt fire timer, og byder på afvekslende udsigter startende med Nairobis mylder til smukke frodige landskaber. Vel fremme er der indkvartering i de store og yderst dejlige safaritelte. Her bydes I på al tænkelig komfort med bl.a. swimmingpool, vandhul der tiltrækker dyr som næsehorn, zebraer, antiloper og med lidt held også rovdyr. Hovedbygningen er præget af kolonitiden i Kenya og her nydes den fremragende mad. Om eftermiddagen er der safari i området, som har den højeste koncentration af vilde dyr i Kenya. Dertil er området hjem for et stort chimpansereservat og den største koncentration af det sorte næsehorn. Natsafari i området kan tilkøbes.

Dag 3.           Sweetwaters
Hele dagen tilbringes i dette skønne reservat, hvor I har safari om morgenen og om eftermiddagen har mere safari bl.a. med besøgt til Chimpanse reservatet og næsehornsområdet.
På disse safaris har I rigtig gode muligheder for at opleve elefanter, hyæner samt andre rovdyr som løver og geparder. Mod merbetaling kan I også deltage i et løveprogram, hvor data for de løver I iagttager og får viden om indgår i et stort projekt. Det er to timers spændende indsigt i løvernes liv og udfordringer i et moderne Kenya. Om aftenen kan man tilkøbe en natsafari, hvor mange nataktive dyr opleves.

Dag 4            Sweetwaters – Lake Elementaita
Efter en herlig morgenmad kører I på godt 3½ time til Rift Valley området og den smukke Lake Elementaita sø, hvor den 5* Lake Elementaita Serena Camp er rammen for den kommende nat. Fantastiske værelser, vidunderlige måltider og et fugleliv der er i særklasse. Ikke mindre end 300 fuglearter er noteret i området, hvor mange kan opleves omkring selve campen. Efter frokost og måske en dukkert i poolen er der om eftermiddagen safarikørsel i Soysambu Reservatet der ligger tæt ved campen. Middag og overnatning i campen.

Dag 5            Lake Elementaita - Masai Mara
Fra søerne i Rift Valley går turen mod savannen i Masai Mara. Landskabet skifter karakter, og ikke mindst efter at have passeret Maasailandets ”hovedstad” den travle handelsby Narok, er det den afvekslende savanne som begynder at dominerer. Acacie træer, Maasaifolket med deres kvæg, geder og får samt med mellemrum mindre gazeller, antiloper, giraffer og zebraer.

Vel ankommet til indkørslen til Masai Mara, bliver bilens tag åbnet og der køres safarikørsel frem mod Mara Serena Lodge. Lodgen ligger i den del af Masai Mara der kaldes Mara Triangel, som er kendt for særdeles god styring af området og beskyttelse af dyrelivet.

Lodgen ligger på en bakketop med sublim udsigt over denne del af Masai Mara samt en del af Mara floden, hvor mange gnu og zebra krydsninger forekommer under migration perioden i august til oktober måned. Lodgen er gennemrenoveret for få år siden, og byder på høj klasse af komfort både i fællesområderne og i de godt indrettede værelser, der alle har flot udsigt til savannen.

Masai Mara er drømmen om Karen Blixens Afrika, og betyder ”det plettede landskab” på Maasai sproget. Området byder på en smuk blanding af åbent græslandskab, akacietræer, mindre klippeformationer af vulkansk herkomst og skovtykninger. Mara er Kenyas del af det gigantiske Serengeti økosystem, hvor dog langt den største del ligger i Tanzania. Masai Mara er paradis for alle der holder af dyr. Verdens største koncentration af store pattedyr findes her, og især fra slutningen af juli frem til slutningen af oktober er tætheden ubegribelig, da den årlige gnu og zebra vandring, også kendt som den store migration, befinder sig i Masai Mara. Omkring 1½ million gnuer og et par hundrede tusinde zebraer er i disse måneder i Mara, hvor græs og vand har trukket dem næsten 200 km mod nord fra Serengetis sydlige savanneområde.
Der overnattes tre gange i Masai Mara på Mara Serena Lodge.

Dag 6 + 7      Masai Mara
To hele dage til at finde de store oplevelser. Mara floden er et af de steder, man kan forvente noget særligt. Når gnuerne er under vandring, udspilles mange dramatiske episoder, når de i stort tal krydser floden, hvor kæmpe krokodiller venter på de svageste dyr. Mara er hjemsted for en meget stor mængde rovdyr. Løver, geparder, leoparder, hyæner og sjakaler er alle rigt repræsenteret, og er heldet tilstede kan man i dagtimerne opleve gepardens jagt på de små hurtige gazeller.

Grundet lodgens fantastiske placering er det ofte her, man først oplever gnuers ankomst til Masai Mara.

Selv uden for den store vandringsperiode fra juli til oktober, er området fantastisk for såvel dyreliv som de mange eksotiske fugle der findes omkring campen. Når der ikke er safarikørsel, kan man altid opleve dyr og fugle direkte fra lodgen, eller måske fra den yderst indbydende pool.

Dag 10.         Masai Mara - Nairobi og hjem, eller til Kenya kysten eller Zanzibar
Efter morgenmaden køres der mod Nairobi for flyet mod Danmark. Alternativ kan der flyves til Nairobi eller direkte til Det Indiske Ocean.

Kenya kysten
I kan vælge flyet fra Masai Mara direkte til Kenyas berømte Diani Beach, der ligger godt 25km syd for Mombasa. Turen tager ca. to timer og giver bl.a. direkte udsigt til toppen af Kilimanjaro.
Ved ankomsten mødes I af vores agent, og køres til det valgte hotel direkte ved den smukke strand.

Zanzibar ophold
Alternativt flyves der sidst på formiddagen mod Nairobi, for at derfra at flyve mod Zanzibar. I mødes i lufthavnen og køres til jeres valgte hotel.

Dag 11.         Ankomst Danmark
Efter flyskift under flyvningen fra Nairobi, er der ankomst til Danmark om formiddagen.

Prisen for safarien dækker:
* Alle nævnte fly samt skatter
* Safari som beskrevet inkl. park entreer
* Engelsk talende chauffør/guide
* Garanti for vinduesplads på safarien
* Alle måltider er med på safarien
* Al kørsel mellem lufthavne og hoteller.

Prisen dækker ikke:
* USD 50 i kontanter i visum afgift ved ankomsten til Kenya
* Vaccinationer og forsikringer samt ikke nævnte drikkevarer og drikkepenge

 

Ring 39 618 618 – eller skriv, så vender vi hurtigt tilbage.