Val de Neu

Som det eneste femstjernede bjerghotel i Pyrenæerne byder Val De Neu på en enestående beliggenhed med kun et minuts gang fra den største liftstation i området.

Val De Neu er et moderne luksushotel der har den helt klassiske alpine atmosfære over sig. Det sekund man træder ind i lobbyen bliver man budt velkommen af en stor centreret bulrende pejs der luner godt. Og hotellets ansatte gør det nærmest det samme; serviceniveauet er superbt og de ansatte forstår at gå den fine balancegang mht. at levere et produkt der er yderst professionelt, men samtidigt med et smil på læben samt en oprindelig varme og sjæl. Hotellets interiør består for det meste af naturligt træ og sten, hvilket trækker ens tanker hen imod en luksuriøs alpehytte.

Spis på 8 forskellige spisesteder af høj kvalitet

En af hotellets store passioner er selvfølgelig mad og det kan i særhed mærkes – uanset hvor man vælger at spise. Val De Neu byder på hele otte forskellige spisesteder, der alle leverer delikatesser og gastronomi på et godt niveau, med friske råvarer. I kan smage på alt lige fra lokale spanske retter til alpe specialiteter såsom fondue. Man vil med sikkerhed kunne finde noget der kan få ganen til at synge.

Hotellets Champagne terrasse er også et af dets highlights. Her kan der nydes private middage, østers, caviar og delikatesse skinker med en god årgangs champagne alt i mens DJ’en ligger et diskret og roligt lydspor. En bedre afterski fås næsten ikke.

Spaområdet er som man vil forvente af et sted af denne kaliber. De moderne faciliteter vil med sikkerhed kunne få enhver til at komme ned i gear og få blødgjort musklerne efter en aktiv dag i pulveret.

Val De Neu lever op til sine stjerner, og kan klart anbefales. Servicen og maden er i top, udsigten er fantastisk og man vil med sikkerhed komme hjem med en god mavefornemmelse.

Ring 39 618 618 – eller skriv, så vender vi hurtigt tilbage.