La Samanna, A Belmond Hotel

La Samanna, A Belmond Hotel på St. Martin bliver ofte nævnt i det populære rejsemagasin, Travel & Leisure, som værende et af de bedste hoteller i Caribien, specielt når det kommer til service niveauet. Hotellet er et charmerende tilflugtssted for livsnydere – her finder I høje standarder indenfor luksus, elegance og superb gastronomi – velkommen til Caribien!

Idyllisk tropestemning på stranden

La Samanna, A Belmond Hotel ligger direkte ud til stranden med en idyllisk trope-stemning. I har flere restaurant muligheder på selve hotellet - heriblandt den populære strand-bar. Her kan I nyde kølige drinks, delikate salater, fisk og andet godt, alt i mens I slapper i skyggen og suger den betagende udsigt til jer. Alle retter bliver lavet kun med lokale råvarer fra de omkringliggende markeder. Ydermere finder I også de skønneste restauranter i den nærliggende by, Grand Case, kun få minutters kørsel fra hotellet.

La Samanna, A Belmond Hotel byder på den perfekte kombination af autenticitet samt en eksklusiv og privat atmosfære, en blanding der er ganske eftertragtet, når turen går til Caribien. Hotellet, der med sit høje serviceniveau, er det perfekte hideaway der komplimenterer de fantastiske omgivelser der er så unikke for området.

Fransk kultur i Caribien

St. Martin er en fantastisk collage af den klassiske caribiske afslappethed, som vi alle holder så meget af, kombineret med den sofistikerede franske kultur. En pudsig sammensætning der vinder mange hjerter hos de besøgende. Den tropiske ø er badet i solens lune stråler, og himlen er nærmest altid pittoresk lyseblå – nydelse og livsglæde er en stor del af livsstilen, og det kan mærkes blandt den venlige befolkning.

St. Martin byder på et væld af spændende udflugtsmuligheder, både på selve øen og ved de omkringliggende mindre øer. I kan blandt andet tilbringe en dag ved Fort St. Louis, besøge Anguilla eller købe en lokal delikat frokost ved en af de mange boder i det yderst farverige Marigot marked. Om I er til daseliv på jeres skønne hotel, et par ture til de smukkeste bountystrande eller kultur og udforskning af de lokale museer, er der med sikkerhed noget der vil tiltale jer.

Ring 39 618 618 – eller skriv, så vender vi hurtigt tilbage.