Banyan Tree Samui

I en lille privat bugt i Lamai-bugten på sydøstlige Koh Samui ligger Resortet Banyan Tree Samui. Fra resortets private sandstrand er der en fantastisk udsigt, hvad end du spejder ud over det azurblå hav eller kigger ind mod land hvor junglens uendeligt mange grønne farver smyger sig op langs bakkesiderne.

På bakkesiderne ligger resortets 88 luksuriøse pool villaer - alle omfavnet af junglens eksotiske træer, planter og buske. Alle villaerne er smagfuldt indrettet i traditionel thai stil og fra de fleste villaer er udsigten udover Lamaibugten kun endnu mere fortryllende.

Udover den frodige natur og fantastiske panorama udsigt over bugtens paradisstrand, vil I her også opleve en utrolig varm gæstfrihed, høj service og ikke mindst skønne madoplevelser.

Det økovenlige resort er et afsondret tilflugtssted, hvor der er plads til alle. Stedet er ikke kun ideelt for par, men også til familier. De tilbyder mange gode faciliteter til alle behov, samt gode aktivitetsmuligheder for både store og små.

Bliv forkælet med god mad på en af de ikoniske restauranter, nyd en spabehandling i den prisvindende Banyan Tree Spa eller nyd udsigten fra jeres private pool.

Ring 39 618 618 – eller skriv, så vender vi hurtigt tilbage.