Hacienda Alta Gracia

Bare 40 minutter med et lille privatfly tager det at komme til det grønne paradis (nogle gange over skyerne) Hacienda Alta Gracia.

Hacienda Alta Gracia er en del af luksuskæden Auberge Resorts, som med sine boutiquehoteller verden over tilbyder verdensklasse service, unikke beliggenheder og en følelse af lokal charmerende stemning.

Alta Gracia tilbyder 48 suiter og casitas af forskellig størrelse, men alle sammen med en fantastisk uforstyrret udsigt ned over dalen.

Hotellet er spredt over et meget stort stykke land, hvor ca. 60 heste går og græsser på frodige folde, mens de lokale cowboys passer og plejer dem.
Hvis man har lyst, er det nærliggende at tage på ridetur i landskabet eller besøge en af de nærliggende lokale kaffeplantager på hesteryg. Når man vender hjem til haciendaen efter endt tur, kan børn og/eller voksne hjælpe de to cowboys Julio og Manuelito med at bade hestene, så de står knivskarpt. Både nybegyndere og øvede kan være med uden de mindste problemer.

I vil opleve en ro og mellemamerikansk uforstyret idyl, som er helt speciel. Kombineret med en noget af det bedste service Peacock Travel har oplevet, nogensinde, er det absolut et "must visit" i Costa Rica.

Der er 3 vidunderlige a la carte restauranter at vælge imellem, og hvis man ønsker roomservice til frokost eller aften, er der meget stor fleksibilitet til at imødekomme eventuelle specielle ønsker, som ikke er på roomservice kortet.

Uanset om man ønsker en aktivferie med vandring og udflugter på hesteryg, eller nogle afslappende dage med bøger og drinks ved poolen, vil Hacienda Alta Gracia med garanti kunne opfylde alle behov og drømme om en hel speciel oplevelse i bjergrige grønne omgivelser.

Ring 39 618 618 – eller skriv, så vender vi hurtigt tilbage.