Constance Halaveli Resort

Ro og romantik

Constance Halaveli er et af Maldivernes mindre resorts, men formår alligevel at skabe de ideelle rammer for ro og romantik, kvalitetstid på stranden, i spaen eller i egen villa med privat pool.

Resortet ligger i den nordlige Ari Atoll på Maldiverne og består af i alt 86 Beach og Water Villas med plads til både par, vennegrupper eller en flergenerationsrejse med familien i de noget større strandvillaer.

På Constance Halaveli kan vi garantere faciliteter, gastronomi og oplevelser i verdensklasse som et evigt minde.

En dag på Constance Halaveli

Dagen starter helt efter jeres ønske. Måske et dyp i det azurblå hav før morgenmad og friskbrygget kaffe. Måske en stille stund på terrassen eller under de kridhvide lagner inden I tager snorkeludstyret på og dykker ned til koraller og farverige fisk.

I kan spendere dagen med at ro i kajak, dyrke yoga på stranden, spille tennis, beachvolley eller booke en picnic - kun for jer to - på en smuk sandbanke. Bliv forkælet i spaen med en vidunderlig massage efterfulgt af en tur i dampad eller den kolde plunge pool.

Nyd de fascinerende solnedgange med fødderne i det silkebløde sand - alt imens I sipper til en lækker cocktail  inden I sætter jer ind i restauranten eller under den funklende stjernehimmel.

Restauranter og barer

På Constance Halaveli kan I forvente himmelske mundfulde, hvor sanserne pirres og udfordres. Glæd jer til uforglemmelige måltider fra det japanske køkken, overdådige buffeter, velsmagende grillet kød og skaldyr, forfriskende cocktails og udsøgte vine.

Bo på stranden eller over havet?

Beach villaerne ligger direkte ud til den kridhvide sandstrand og det krystalklare hav. Skøn udendørs terrasse med møbler og plunge pool. 
De rummelige Water villaer ligger på pæle i vandet. Ugenert træterrasse med møbler og infinity plunge pool. Direkte adgang til Det Indiske Ocean.

Alle villaer er smagfuldt indrettet med bl.a. minibar, vinkøleskab, tv, DVD, air-condition, deponeringsboks, kaffe- og te faciliteter, gratis internet og 24-timers roomservice.

Ring 39 618 618 – eller skriv, så vender vi hurtigt tilbage.