Milaidhoo Island Maldives – en smag af det sande Maldiverne

Skjult i hjertet af et UNESCO-biosfærereservat i Baa atollen, ligger Milaidhoo – kun 35 minutters flyvning i vandfly fra Male lufthavn. Med kun 50 villaer er dette stedet for livsnydere og naturelskere – stilen er holdt i skønne naturmaterialer og underspillet barfodsluksus. Alle villaer har beliggenhed på stranden eller på pæle i vandet, og har egen privat pool. Ud over den fantastiske mad og service, byder denne lille perle på et helt unikt marineliv. Fra juni til november kan man med en kort sejltur besøge Hanifaru bugten, hvor du kan komme helt tæt på de store mantarokker og hvalhajer.

Autentisk gastronomisk maldivisk oplevelse

Gastronomien er et kapitel for sig – og det er tydeligt at kokkene går op i sit fag med stolthed og kreativitet. Her kan du blandt andet opleve autentiske, lette og meget velsmagende lokale retter. I alt finder du tre restauranter med vidtspændende menukort samt to barer, hvor der kan nydes et godt glas vin, eller en kølig cocktail.

Smuk udsigt til havet og marinelivet

Direkte fra din villa, er det ikke et sjældent syn at se delfiner lege i det turkisblå vand. Ved øens hus rev kan du snorkle og udforske det fantastiske marineliv, som Maldiverne er kendt for. Her kan du støde på havskildpadder, farverige tropiske fisk og måske en venlig lille haj.

Et besøg til Hanifaru bugten kan kraftigt anbefales. Bugten som er en del af UNESCO-bioreservatet er et særligt beskyttet marinereservat – Hanifaru Bay er underlagt strenge regulativer med henblik på at præservere og beskytte. Med en lokal guide kan du besøge dette vidunder, hvor du kan svømme med hvalhajer og rokker – og komme helt tæt på, hvis man har lyst. Mange kalder det en oplevelse for livet, og vi giver de mange ret. Som gæst på Milaidhoo kan du sejle direkte til dette paradis, og hvis du ønsker det, kan du få en privat guidet tur for to med en marine biolog.


Oplev de små afsides øer

Er du mere til afslapning med noget køligt i hånden, men stadig ønsker at opleve, kan en sejltur ud i det blå anbefales. Her kan du nyde den friske havluft og udforske de helt små øer. Oplev den lokale ø-kultur eller sejl til en afsides ø, hvor der står et festmåltid parat. Og i stil med resortets afslappede kultur, tager man først hjem når man har lyst.

At sove under stjernerne er altid en særlig oplevelse, uanset hvor man vælger at gøre det. Men vælger man at gøre det på Milaidhoo, er du næsten garanteret en oplevelse og en stjernehimmel, som man med sikkerhed aldrig vil glemme.

På en lille afsides sandbanke bliver der redt op som var du på et femstjernet hotel. Sandbanken der ligger i den rolige lagune, byder på gyldent finsand og det er det eneste der findes på øen – her er ingen vegetation og intet dyreliv. Der er kun dig, din partner og en stjernehimmel – jeres helt eget private paradis. Mere romantisk bliver det ikke.

Den lille ø bliver transformeret til idyllisk luksus på niveau med de villaer som man ellers bor i normalt. Her bliver der sat en stor og komfortabel seng op med net omkring, og naturligvis ligger der en mindre yacht til ved øen kun for jer, så der er nem adgang til garderobe, wc, bad og andre bekvemmeligheder. Den idylliske sandbanke bliver således til et romantisk hideaway-i-et-hideaway, der byder på en symfoni af levende lys, lanterner og det smukke månelys. Den romantiske atmosfære toppes derefter af med den søde musik af det rolige vand der i stilhed møder det bløde finsand.

Men dette er naturligvis kun om aftenen når solen har kvitteret for sit arbejde, og det er ikke her eventyret begynder. Det begynder nemlig inde på land, hvor I bliver hentet i jeres villa. Herfra bliver I taget på et sundowner og delfin cruise. En kombination der fungerer utrolig godt sammen. Her vil I få serveret god champagne og delikate kanapeer alt imens I nyder solnedgangen og delfinernes dans i vandet. Når den charmerende optræden er forbi, går turen derefter til jeres eget paradis. Her bliver I budt velkommen med jeres ynglings cocktails hvor I kan suge de sidste solstråler og den gode stemning til jer. Til middag vil I få serveret en delikat fire retters menu, som er kreeret ud fra jeres egne ønsker – det er jo trods alt jeres aften. Efterfølgende kan I nyde et godt glas champagne, eller en drink, ved den knitrende ild fra det store bål, hvorefter jeres butler og tjenere efterlader jer til stjernerne og den romantiske atmosfære.

Skulle I mangle noget, får I naturligvis en telefon med jer således I altid kan kontakte jeres butler. Ellers vil I kunne nyde godt at totalt privatliv indtil i vågner om morgenen. Skulle I have lyst, kan der yderligere arrangeres at der kommer en yoga instruktør forbi til en session i solopgangen inden jeres butler kommer forbi med en overdådig morgenmad.

Om man er på bryllypsrejse eller bare ønsker et minde for livet, kan oplevelsen anbefales på det kraftigste. Den stemning og atmosfære der findes på den lille sandbanke er helt igennem fantastisk og ganske unik. Det er næsten garanteret at det er et minde man vil beholde resten af livet.

Priser og afrejseperioder:
11. maj – 31. juli 2023
Fra kr. 56.500 pr. person når to voksne rejser sammen.

Rejsen inkluderer:
- Fly København – Maldiverne t/r 
- 7 nætter i Water Pool Villa
- Halvpension (morgen- og aftensmad)
- Vandfly til- og fra Male Airport
- Snorkling udflugt til husrevet


Kontakt christina

Ring 39 618 618 – eller skriv, så vender vi hurtigt tilbage.