Kasara Niseko Village Town House

Bestående otte karakteristiske byhuse der imponerer med en zen lignende arkitektonisk stil kombineret med en moderne elegance. Man kan måske sige, at Kasara Town Houses ligner de klassiske bygninger, man finder i old-edo (Tokyo) eller i Shogun-æraens Kyoto, der med sine træskodder over vinduerne og et pænt minimalistisk design, er indbegrebet af det gamle Japan.

Træder man dog indenfor, finder man hurtigt ud af at disse tre-værelses boliger simpelthen oser stil. Ifølge bygningernes designerne omfavner hvert byhus ”shibumi” stilen og dets centrale principper, der skaber "en følelse af ro og et strejf af rigdom".

Moderne byhuse med traditionelle japanske detaljer

Og man kan roligt sige, at dette er blevet realiseret på tværs af frodige rum. Med et yderst moderne og gennemført køkken, en traditionel tatami spisestue, et soveværelse i stueetagen, to soveværelser på første sal, badeværelser og et opholdsområde, er disse huse en fryd at opholde sig i. Af moderne tiltag har alle huse blandt andet Apple TV, gulvvarme og overdådige badekar. Hvert rækkehus har sin egen aflåste garage, skirum, tørrerum, vaskerum, pengeskab og individuel klimakontrol.

Kasara er næsten men ikke helt et ski-in/ski-out. Husene er beliggende i det mere fredelige Niseko Village-område med rolige pittoreske udsigter over markerne, med uberørt sne og hvidkalkede træer. Den altid opmærksomme concierge vil gøre alt i sin magt for at man får den bedst mulige oplevelse, og Kasara gæster er velkomne til at bruge onsen kilderne, restauranterne og barerne på enten Green Leaf eller Hilton hotellet, der begge er i nærheden. Finder man gåturen for lang, så frygt ej. Som gæst har man altid en chauffør på standby, klar til at få en transporteret frem og tilbage.


Beliggenhed
• Afstand til piste: 30 meter
• Afstand til elevatorer: 30 meter
• Afstand til feriested: 10 km

Ring 39 618 618 – eller skriv, så vender vi hurtigt tilbage.